Danmark bliver vært for prestigefyldt uddeling

Illustrationsfoto.

Danmark skal være vært for Michelinguidens nordiske uddeling de næste to år og styrker sin position som gastronomisk destination.

Danmark skal være vært for Michelinguidens nordiske uddeling de næste to år.

Det skriver Michelinguiden i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

‘Det er en ære at være vært for uddelingen af de nordiske michelinstjerner to år i træk, og jeg er overbevist om, at Danmark endnu en gang vil cementere sin gastronomiske førerposition,’ siger fødevareminister Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Uddelingen finder sted i Anneberg Kulturpark i Odsherred i 2025, mens Tivoli i København vil være vært for uddelingen i 2026.

Tidligere har Danmark ligeledes været vært for Michelinguidens nordiske uddeling i 2018 og 2019.

International direktør for Michelinguiderne, Gwendal Poullennec, udtaler i pressemeddelelsen, at danskerne har banet vejen for en hel tilgang til gastronomi.

‘Danmark og dets talentfulde kokke er blevet kulturelle kontaktpunkter, som inspirerer verden,’ lyder det.

31 restauranter rundt om i Danmark mindst en af de prestigefyldte michelinstjerner i 2024.

En restaurant med en stjerne betragtes som “en rigtig god restaurant i sin kategori”, hvis en restaurant har to stjerner, er den ifølge Michelinguiden “en omvej værd.”

Får man derimod tre stjerner, er restauranten ifølge guiden “værd at rejse for”.

Der er givet tre stjerner til tre restauranter i Danmark i 2024. Det drejer sig om Noma og Geranium i København og restaurant Jordnær i Gentofte.

Michelinguiden opstod i Frankrig i år 1900 som en anbefaling af gode spisesteder. Her nævner guiden tusindvis af restauranter, hvoraf de bedste tildeles en, to eller tre stjerner.

Danmark og Sverige byder på EM i fodbold for kvinder 2029. Med det historiske værtsskab ønsker de at skabe det største EM.

ONP.