Brandvæsnet kæmper med brand i Mercedes

Torsdag eftermiddag er en Mercedes brudt i brand.

Brandvæsnet har torsdag eftermiddag måtte haste mod en bilbrand.

En brand i en hvid Mercedes på en parkeringsplads nær nogle lejligheder, bliver i øjeblikket bekæmpet af flere brandfolk.

Billeder fra stedet viser, at bilen er meget ilde tilredt.

Flere områder på den normalt hvide bil, står nu forkullet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere brandfolk bekæmper i øjeblikket bilbranden.

Det er ved Tornhøjgård i Aalborg Øst, hvor både politi og beredskab torsdag eftermiddag arbejder på ulykkestedet.

Nordjyllands Beredskab bekræfter på det sociale medie X, at man er på stedet, men at der ingen fare er for, at branden spreder sig.

Der er endnu ingen meldinger om, hvordan branden skulle være startet.

Ej heller om der er personskade i forbindelse med hændelsen.

Værre gik det onsdag, hvor en kvinde på tragisk vis afgik ved døden i en brændende bil.