Brand i lastbil: Førerhus udbrændt

Et førerhus udbrændte, da en lastbil tirsdag aften brød i brand på Fredericiavej i Vejle.

“Lastbilen begyndte at tabe olie, og efter 150 meter brød bilen i brand. Førerhuset udbrændte, men chaufføren er uskadt. Vi skal have autohjælp til at fjerne lastbilen,” siger indsatslederen fra Vejle Brandvæsen til presse-fotos.dk

“Derudover er der kommet noget afbrændt plastic fra bilen ud på cykelstien. Men det tager vejvæsenet sig af onsdag,” siger indsatslederen.

Der er åbnet for trafikken i området.