Søndag aften er der udbrudt brand på et kollegie og derfor er politiet og beredskabet rykket ud til stedet.
Branden er startet i kælderen, hvor en tørretumbler er brudt i brand.
Der er har været en del røg i kælderen på Kagsåkollegiet i Gladsaxe, men ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.
Brandvæsnet har hurtigt fået styr på situationen og er kort efter ankomsten kørt fra stedet.