Både politi og brandvæsen er rykket ud til et alarmopkald fra en lejlighed. Mindst fire udrykningskøretøjer er på stedet
Søndag eftermiddag ved 16-tiden er Nordjyllands Politi sammen med brandvæsenet til stede ved Margretheparken i den nordjyske by Hirtshals.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der udbrudt brand i en lejlighed på 1. sal i en etageejendom.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet oplyser, at der har været røgudvikling på stedet.
“Men branden er hurtigt blevet slukket. Ingen er kommet noget til, og beredskabet kørte efter kortere tid på stedet,” siger vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser, at der er trukket brandslanger ind i opgangen, hvor branden er sket.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring branden, men den har ikke fået fat i en større del af bygningen.