Bornholmerseriens mestre blev i dag kåret efter en tæt affære på hjemmebanen
Godt nok havde Hasle IF allerede sikret sig førstepladsen og dermed oprykning til Københavnerserien, da de i onsdags slog Viking 2-0 på Rønne Stadion, men det betød ikke, at de blå-hvide tog let på dagens kamp mod Nexø på Hasle Stadion – den sidste kamp i dette års sæson.
Kampen endte 2-1 til Hasle IF, og de runder derfor sæsonen af med både en sejr og med førstepladsen.
Hasle IF fejrede efter sejren over Nexø førsteplads og oprykning med sjove parykker og klapsalver.
“Hasle var sikre på oprykningen, men spillede i dag som altid med rigtig stor gejst. De kæmpede sig til sejren,” fortæller Presse-fotos.dks mand, der var til stede ved grønsværen.
Kampen stod 1-1 ved pausen. Målscorerene fra Hasle IF var Johnas Pedersen og Andreas Kahlenberg.