Fredag eftermiddag er Bornholms Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen til stede på Kæmpestranden i Allinge, hvor Nordbornholms Røgeri er havnet i udfordringer med den høje vandstand.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte til stedet.
“Vi har været i kontakt med indsatslederen fra brandvæsenet – han fortæller os, at det meget vand fra havet er kommet ind under nogle af portene, og så er det løbet videre ind i produktionshallen og kan nu ikke komme ud af sig selv,” fortæller vores udsendte.
Derfor er beredskabet kort før klokken 14 ankommet til adressen med store pumper for at få vandet ud af røgeriet igen.
SE OGSÅ: FRONTALT SAMMENSTØD PÅ BORNHOLM: MAND, KVINDE OG TO BØRN KØRT PÅ HOSPITALET!