Lige nu foregår en massiv indsats fra adskillige instanser. Blandt andet er bomberyddere til stede.
Både politi, brandvæsen, BaneDanmark og EOD (Explosive Ordnance Disposal) rykker ud.
EOD bliver også kaldt bomberyddere i daglig tale, og de rykker ud, når der er tale om en eksplosionsfare.
Et stort område ved stationen er blevet afspærret.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Billeder fra stedet vidner om en massiv tilstedeværelse af især politi.
Mindst 6 politikøretøjer kan ses på stedet lige nu.
Udrykning fortsætter med at strømme til stedet, og der er netop ankommet både akutlæge og ambulance.
Helt konkret udspiller det hele sig ved Ryparken Station.
Det bekræfter politiet på det sociale medie X.
I første omgang var det DSB, der evakuerede stationen efter et fund af en mistænkelig genstand i et tog.
Derefter rykkede politiet ud og lukkede stationen. På stedet er de i gang med at undersøge situationen nærmere, og de har netop indsat en ‘rullemarie’.
Evakueringen betyder ifølge en pressemeddelelse fra DSB, at Linje F på s-togslinjen ikke kører i øjeblikket, mens Line B kun kører mellem Høje Taastrup og Svanemøllen og igen mellem Emdrup Station og Farum Station.
Der er bestilt togbusser til rejsende på Linje F.
Politiet melder klokken 20.09 ud:
‘Vi er nu færdige på stationen og er ved at ophæve afspærringen. Den mistænkelige genstand viste sig at være ufarlig, hvorfor vi har afsluttet vores undersøgelser på stedet’