Bilist fastklemt i voldsomt glatføreuheld

Sent fredag aften er det gået galt på de sneglatte, danske veje. En bilist har mistet herredømmet over sit køretøj, der er landet på taget i grøften

En person er sent fredag aften teknisk fastklemt i sin personbil efter et færdselsuheld.

Sådan lyder det ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet, der modtog alarmopkaldet fredag klokken 22.06.

Opkaldet har samtidig også udløst en udrykning af politi og ambulance til uheldsstedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ligger personbilen på taget i den snedækkede grøft

Færdselsuheldet er sket på Skovvejen i den vestsjællandske by Mørkøv.

Her er bilisten kommet kørende langs landevejen og har mistet herredømmet over bilen, hvorefter den er skredet ud i grøften og er landet på hovedet.

Det er i den forbindelse, at bilisten ikke ved egen hjælp har kunne komme ud af køretøjet.

Presse-fotos.dks udsendte til stedet oplyser, at en ambulance er afgået fra stedet uden en patient.

“Den mandlige bilist er blevet tjekket, men han kunne selv forlade stedet,” lyder det fra vores udsendte.

En tidligere professionel fodboldspiller fra Danmark er blevet stukket ned på åben gade. Han har i den forbindelse fået skader i ansigtet og på sit øre og er blevet hastet på hospitalet. De indledende meldinger lyder på, at knivangrebet var umotiveret.