Brandvæsenet rykker ud til bilbrand i Vejle
Brandvæsenet er fredag aften rykket ud til Gresvej ved Vejle efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om brand i en bil langs landevejen.
Fremme på stedet kunne brandvæsenet rigtig nok konstatere voldsom brand i en personbil.
Trods brandfolks indsats lykkedes det ikke at redde køretøjet, der udbrændte fuldstændig.
Ingen personer er kommet til skade, men brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.