Mandag morgen er et 64-årigt avisbud blevet påkørt af en handicapbus, hvorefter føreren af bussen er kørt fra stedet.
Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
LIGE NU LÆSER ANDRE: STJÅLEN MERCEDES FYLDT MED VÅBEN BRAGER IND I HUS
Uheldet er sket på Skovridergårdsvej i Værløse og både politi og redningsmandskabet ankom hurtigt til stedet. Avisbuddet er ikke kommet til skade i forbindelse med påkørslen og politiet har fået en god beskrivelse af føreren, som er stukket af.
Derfor vil politiet nu opsøge manden, så han kan blive afhørt og eventuelt sigtet i sagen.