ARoS holder efterårsferie: Byg LEGO og udforsk universet

ARoS.
Arkivfoto.

I efterårsferien inviterer ARoS til at udforske himmelrummet og bygge galaktiske LEGO-kreationer som skyer og raketter.

ARoS inviterer til efterårsaktiviteter med fokus på Sky Gazing, hvor du kan bygge himmelobjekter med LEGO-klodser og udforske universet over os.

Skyer, raketter, fugle, planeter, stjerner er blot nogle af de mange objekter, du kan dykke ned i i løbet af efterårsferien.

Eksempelvis kan du samle familien og kaste jer ud i at bygge en unik rumstation, en planet eller en himmel fyldt med skyer i LEGO-salonen.

Salonen vil være fyldt med LEGO-pools og tusindvis af klodser.

Derudover får du også mulighed for at bidrage til en stor LEGO-mosaik, der arbejdes på gennem hele efterårsferien.

Mosaiken vil være inspireret af et værk fra udstillingen.

Sky Gazing og LEGO Space sker i forlængelse af ARoS’ kommende udstilling The Dome, a Skyspace by James Turrell.

Udstillingen er et storslået kunstværk, der udgøres af et kuppelformet rum. Rummet strækker sig 16 meter i højden og 40 meter i diameter.

Her er hensigten at besøgende kommer til værket gennem en underjordisk rampe, der løber fra ARoS’ Niveau 3. Værket bærer præg af James Turrells karakteristiske lyssætning.

Den amerikanske kunstner er kendt for at ændre beskuerens opfattelse af tid og rum samt oplevelsen af himlen.

Du kan læse mere om efterårsbegivenheden her samt den kommende udstilling The Dome, a Skyspace by James Turrell her.

Sky Gazing og LEGO Space finder sted den 12. til 20. oktober på ARoS på Niveau 3 i Aarhus.

ARoS: Gratis entré til museet.

ONP.