Skanderborg Apotek og dets filialer har mistet adgangen til at ekspedere recepter, fordi apotekets indehaver er død.
Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.
Apoteket og dets filialer kan ikke ekspedere recepter, fordi dets it-system er knyttet til den afdøde apotekers MitID, som er blevet spærret.
– Apoteket beklager den eventuelle gene, det midlertidige problem medfører for kunder, der har brug for receptpligtig medicin, står der i pressemeddelelsen.
Udover apoteket i Skanderborg har også filialerne i Lillesø, Ry, Hørning og Kridthøj mistet adgangen til at ekspedere recepter.
De holder dog åbent og kan ekspedere håndindkøbsmedicin.
– Hvis du har brug for receptpligtig medicin, så skal du i første omgang henvende dig på et nærliggende apotek, skriver Lægemiddelstyrelsen.
Den henviser blandt andet til Solberg Apotek, Galten Apotek og Aarhus Marselisborg Apotek.
Lægemiddelstyrelsen og apoteket arbejder “på højtryk” på at løse problemet med den manglende adgang til it-systemet.