Amerikansk superstjerne indtager VEGA

Illustrationsfoto.

Efter at have solgt 83.000 billetter på sin debutturné i 2023, er den amerikanske superstjerne nu klar med en turné, hvor hun også gæster Danmark.

Med en blanding af gotisk pop og ærlige, følelsesladede fortællinger har den amerikanske singer-songwriter Nessa Barrett allerede sat sit præg på den moderne popscene.

Hun solgte mere end 83.000 billetter på 60 turnédatoer under sin første verdensturné i 2023. Og med sit nye album Aftercare er Nessa Barrett atter klar til at indtage scenen.

Aftercare World Tour rummer således 36 datoer i Nordamerika og Europa, og her lægger hun også vejen forbi Danmark.

Det skriver Ritzau.

I 2022 debuterede den amerikanske singer-songwriter med sit album Young Forever.

Dette album udforskede emner som mentale sundhedsudfordringer, hjertesorg og selvrefleksion og modtog i sin tid en masse ros for sin dybde og ægthed.

Tidligere har hun ligeledes udgivet de anerkendte EP’er Pretty Poison fra 2021 og Hell Is a Teenage Girl fra 2023. Disse EP’er har været med til at cementere hendes plads som en sårbar og stærk kunstner.

Nessa Barret indtager Store VEGA den 7. juni 2025, og det officielle billetsalg begynder fredag den 22. november 2024 klokken 10. Disse billetter kan købes her.

Man kan dog allerede købe billetter torsdag den 21. november klokken 10 med Live Nation presale. Disse billetter kan købes her.

Rasmus Seebach meddelte torsdag, at han er klar med nye koncerter i 2025, og mandag blev billetterne sat til salg.