En ambulance har søndag aften været involveret i et voldsomt færdselsuheld ved Waves Shopping. Politi, brandvæsen og øvrige ambulancer er netop ankommet til stedet
Søndag klokken 21.00 har Midt- og Vestsjællands Politi og brandvæsenet fået en anmeldelse om et færdselsuheld på Hundige Centervej i Greve.
Her er en ambulance og en personbil kørt hårdt sammen og holder nu ødelagt på vejen.
Politi-, brand- og redningsmandskab er ankommet til stedet.
“Der var ikke nogen patienter med i ambulancen. Den ene ambulancefører har lidt trykken for brystet og er blevet sendt til kontrol,” siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen til B.T.
Han oplyser samtidig, at ingen mennesker i personbilen kom til skade.
SE OGSÅ: MAND FUNDET DØD I HAVN










