
En mand blev dræbt, da han natten til søndag kørte galt på Sdr. Klitvej nær Nymindegab ved Hvide Sande.
“Manden kommer kørende omkring kl. 02.30 i sydgående retning. Af ukendte årsager mister han herredømmet over varebilen, forulykker og omkommer,” fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til presse-fotos.dk
“Der er tale om en 55-årig mand fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi var færdige på ulykkesstedet kl. 05.30,” siger han.
De pårørende til manden er underrettede.




