Alvorlig forbrydelse ved børnehave: Mand fløjet til behandling

En person er med en lægehelikopter blevet fløjet til behandling på hospitalet efter et knivstikkeri

Det vrimler fredag aften med politi omkring Tingparken i Grindsted ved Billund, hvor der ifølge beboere og vidner på stedet er sket et knivstikkeri.

En person er i den forbindelse blevet fløjet på hospitalet til behandling i en helikopter.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at politiet har afspærret et større område omkring gerningsstedet, der ligger tæt ved en børnehave.

“Politiets teknikere er samtidig lige ankommet, mens også en indsatsleder og flere uniformerede- og civile patruljer er her,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er talstærkt til stede ved gerningsstedet

Sydøstjyllands Politi holder på nuværende tidspunkt kortene tæt på kroppen og har endnu ikke bekræftet, at der er sket et knivstikkeri, men politiets tilstedeværelse vidner om en alvorlig hændelse..

Presse-fotos.dk har fra flere uafhængige sider herunder et familiemedlem til offeret fået at vide, at der er tale om et knivsikkeri.

“Familiemedlemmet siger, at offeret er uden for livsfare,” lyder det fra vores udsendte.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være blevet anholdt som følge af knivstikkeriet, ligesom der ikke er meldinger om, hvor mange mistænkte gerningsmænd, der er.

Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men det er endnu ikke lykkedes at komme igennem til vagtchefen ved politikredsen.

OPDATERING:

Politiet bekræfter senere, at en mand i 20’erne er blevet knivstukket og fløjet på hospitalet.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Møller.

Han fortæller desuden, at to personer er blevet anholdt i sagen, og at offeret er uden for livsfare.

To personer har netop mistet livet i et tragisk sammenstød på en mindre vej. I den forbindelse har politiet netop skredet til anholdelse af en mand.