Adam Price retter kritik: ‘Det går ud over mine børn’

Det er ikke kun Adam Price, der betaler en pris for Katherine Diez’ nye bog. Også hans venner, familie og børn er berørt af situationen.

I tirsdags udkom Katherine Diez’ nye bog I egen barm. Bogen er på 182 sider og beskriver blandt andet hendes tidligere forhold til manuskriptforfatter og tv-kok, Adam Price, med intime deltajer.

Adam Price har sidenhen kaldt beskrivelserne i bogen for ‘en bevidst krænkelse af privatlivets fred’. Derudover har han også overvejet, om detaljerne skal have retslige konsekvenser.

For første gang tager han dog bladet fra munden og udtaler sig til et medie i forbindelse med udgivelsen af bogen.

Til B.T.s mediepodcast Q&CO fortæller tv-kokken, at venner, familie og børn er berørt over bogens indhold. Men ligeledes den mediestorm, bogen har skabt.

‘Jeg er vred over, at mit privatliv er blevet krænket, og jeg synes, det er vigtigt at understrege, at jeg er et menneske, der har børn, jeg er et menneske, der har familie, venner og kollegaer, som bliver ramt af det her, og det skal man huske. De skal pludselig læse overskrifter i sladderblade. Der er mange hensyn her, og det er absurd at opleve, at det pludselig er rimeligt at kunne gøre det her,’ lyder det fra Adam Price.

Katherine Diez’ nedtur får konsekvenser for Adam Price

Adam Price har to børn, datteren, Josephine, og sønnen, Storm, fra sit tidligere forhold med journalist, forfatter og madanmelder Lærke Kløvedal.

Dækningen af Katherine DIez’ bog har været massiv, siden udgivelsen i tirsdags.

Bogen I egen barm kommer otte måneder efter, den tidligere litteraturanmelder og klummeskribent blev taget for plagiat i flere af sine anmeldelser for Berlingske.

Siden plagiatsagen så dagens lys, har der vøret komplet tavshed fra Katherine Diez. Lige indtil udgivelsen af bogen. Her fortæller hun både om sin personlige og professionelle nedtur.

Denne nedtur indeholder således også detaljer om Adam Price og Katherine Diez’ forhold.

Intime detaljer i Katherine Diez-bog kan være over grænsen.

ONP.