En større udrykning af beredskabskøretøjer er blevet sendt afsted mod en ellers rolig villavej efter et alarmopkald fra stedet
Tirsdag eftermiddag ved 15-tiden er Østjyllands Brandvæsen til stede i flere udrykningskøretøjer på Gammel Stillingvej i Harlev J ved Aarhus.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand i en villla.
Fremme på stedet oplyser Presse-fotos.dks udsendte, at der ikke umiddelbart er tegn på brand set ude fra vejen, men at brandfolk har trukket brandslanger ind i det pågældende hus.
Samtdig viser billeder fra stedet, at brandfolk er blevet hejst op i en stige over bygningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Senere oplyser Østjyllands Brandvæsen, at der er meldinger om røgudviling på første sal, og at man nu forsøger at lokalisere kilden.
“Vi er i tvivl, om det er inde i selve konstruktionen, derfor søger vi med termiske kameraer for at finde ud af, hvor der er varmeudvikling,” fortæller operationschef Brian Arendtsen til TV 2 Østjylland.
Brandvæsenet tilføjer, at man har sendt en del mandskab afsted.
Anmeldelsen indløb klokken 14.55.