Åhh nej: Dårlige Vingegaard-nyheder forud for Tour de France

Sepp Kuss er ikke kommet sig nok over sin sygdom, og amerikaneren deltager derfor ikke i årets Tour de France

En sygdomsramt Sepp Kuss kommer ikke til at deltage i Tour de France alligevel. Det oplyser cykelholdet Visma på sin hjemmeside.

Sepp Kuss var udset til at være en af Jonas Vingegaards vigtigste hjælperyttere. I stedet har 28-årige Bart Lemmen fået pladsen på Vismas Tour-hold.

Sidste år var Sepp Kuss en af Vingegaards mest loyale hjælperyttere i bjergene i Touren.

Sepp Kuss, der sidste år vandt Vuelta a España, blev syg med symptomer på coronavirus i slutningen af optaktsløbet Critérium du Dauphiné.

Det så i første omgang ud til, at Sepp Kuss var ved at være i bedring, men i de seneste dage er det gået den modsatte vej.

– Det er selvfølgelig meget hårdt for Sepp i første omgang. Hans hjælp er altid meget vigtig for holdet, men så er han selvfølgelig nødt til at være helt frisk.

– Desværre var vi sammen nødt til at konkludere, at det ikke er tilfældet. Han har brug for at komme sig ordentligt og vil derfor ikke stille til start.

– Heldigvis har vi en god erstatning i Bart Lemmen, siger Merijn Zeeman, der er sportsdirektør hos Visma, til holdets hjemmeside.

Foruden Vingegaard og Lemmen stiller Visma med Wout Van Aert, Matteo Jorgenson, Tiesj Benoot, Christophe Laporte, Jan Tratnik og Wilco Kelderman.

Vingegaard har vundet Touren de seneste to gange.

Touren begynder på lørdag i italienske Firenze og slutter lidt over tre uger senere.

I en anden mere alvorlig sag er den 25-årige Mads Hofmann Jensen netop blevet kendt skyldig i flere voldtægter begået mod en 14-årig pige samt to andre unge kvinder. Derudover er manden også kendt skyldig i vold og trusler ved blandt andet at have tvunget en af pigerne frem under trusler af at skære hendes hund over med en motorsav.