33-årig tiltalt for at true ambassadør med kniv

En 33-årig mand er tiltalt for i oktober sidste år at have truet en ambassadør med kniv.

TV2s hjemmeside skriver, at manden er tiltalt for at forsøge at begå grov vold mod ambassadøren ved at løbe frem mod denne med en kniv løftet foran sig i den hensigt at stikke.

“Det er alvorligt, hvis fremmede nationers diplomater ikke kan udføre deres arbejde i Danmark uden frygt for overfald. Vi har derfor rejst tiltalen efter straffelovens § 114 a, nr. 2, som netop skal give diplomatiske repræsentanter en særlig beskyttelse,” siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas, Statsadvokaten i København, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Mystisk aktion ved den iranske ambassade

Sagen er rejst som en domsmandssag ved Københavns Byret. Der nedlægges påstand om dom til behandling på psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Der er taget forbehold for nedlæggelse af påstand om udvisning.

Sagen er endnu ikke berammet i retssystemet.