En dreng på fire år er blevet fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital, efter at han er blevet fundet livløs i et bassin i Sydthy Kurbad i Hurup i Thy
En tragisk hændelse udspillede sig lørdag eftermiddag i Sydthy Kurbad, hvor en dreng på fire år er fundet livløs.
Han blev hurtigt efter fløjet i en lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital, hvor drengen er blevet lagt i koma.
Vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen spår dog drengen gode chancer for at overleve.
Det fortæller han til TV Midtvest med begrundelsen af, at drengen fik en hurtig indsats af livredende førstehjælp af en livredder på stedet.
“Meldingen er, at han responderer godt på alle parametre,” siger Anders Olesen.
Årsagen til ulykken er endnu ikke kendt, men politiet efterforsker nu hændelsen.
SE OGSÅ: KØDÆDENDE KVINDE TYGGER PÅ BETJENT
På turistorganisationen Visit Nordvestkystens hjemmeside fremgår det, at Sydthy Kurbad har både kold- og varmtvandsbassiner.