Nyt om Christian Eriksen efter kollaps på banen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark skal spille fire kampe i Nations League i forbindelse med den kommende landsholdssamling. Til kampene har landstræner Brian Riemer nu udtaget spillere. Han kom samtidig med en opdatering på Christian Eriksen.

Landstræner Brian Riemer udtog tirsdag 24 spillere til sin trup til de kommende fire landskampe i Nations League.

Midtbanespillerne Mads Bidstrup og Thomas Jørgensen var blandt navnene efter gode præstationer i fransk fodbold. Det oplyste Riemer tirsdag på et pressemøde i Brøndby.

– Bidstrup var igennem en svær periode i Salzburg i sidste sæson. Han lavede et skifte til Lyon, og jeg har fulgt ham meget tæt.

– Han har fået en stor betydning for et meget stærkt Lyon-hold. Jeg har selv været nede og se ham, og han er en motorkraft. Han er en dygtig bolderobrer, siger Riemer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Christian Eriksen.

Thomas Jørgensen får også pæne ord med på vejen af landstræneren, som er imponeret over midtbanespillerens skifte fra Viborg FF til Toulouse.

– Thomas viste sig flot frem ved landsholdstræningen i juni. Da han fik sit skifte offentliggjort, troede jeg, at han skulle bruge noget tid.

– Jeg har set alle hans kampe, og han har taget ligaen med storm. Han har været en utrolig vigtig spiller for Toulouse, siger Riemer.

Også den offensive midtbanespiller Albert Grønbæk er kommet med i truppen, efter at han har spillet fast for tyske Hamburger SV i starten af denne sæson.

Desuden er stopperen Victor Nelsson udtaget, selv om han kun har spillet to kampe for FC Nordsjælland i denne sæson.

Riemer har også udtaget Benfica-backen Alexander Bah med håbet om, at han kan blive sin skade kvit inden landskampene.

Det samme er tilfældet for midtbanespilleren Victor Froholdt, der blev ramt af en hjernerystelse i en kamp for Porto i starten af september.

Christian Eriksen er som ventet ikke med i truppen.

Danskerens fodboldfremtid er fortsat uvis, efter at han i landskampen mod Ukraine 7. juni faldt om på banen i anden halvleg.

Christian Eriksen har fortsat ikke meldt noget ud til landstræner Brian Riemer om fremtiden, efter at midtbanespilleren i en landskamp i juni kollapsede på banen.

– Vi har været i dialog løbende med Christian. Der er to sider af denne sag. Den fodboldmæssige side er ligetil. Christian har ikke spillet fodbold, så han er ikke udtaget til landsholdet.

– Så er der hele Christian-delen, og det ligger hos Christian og hans familie i forhold til, hvordan han vil gribe det an og gøre det.

– Det har vi ikke noget med at gøre, andet end at vi 100 procent står til rådighed for ham, siger Riemer.

Eriksen genoptræner i øjeblikket i Danmark, og han har ikke været i aktion siden landskampen i Odense mod Ukraine.

Danmark skal møde Norge i Oslo 24. september. Tre dage senere møder Danmark på hjemmebane Wales.

Efterfølgende står det danske landshold 1. oktober over for Portugal i Parken, inden Wales venter på udebane tre dage senere.

Annonce
Annonce
Annonce