Nordjyllands Politi efterlyser 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten mellem lørdag og søndag.
Den 22-åriges pårørende er meget bekymrede for hende, hvorfor politiet nu har valgt at efterlyse hende med billeder i offentligheden.
Viceinspektør Frank Olsen opfordrer derfor alle med oplysninger om, hvor den 22-årige kvinde måtte befinde sig, til straks at henvende sig til politiet.
“Ring til os på 114 med det samme,” siger Frank Olsen.
På grund af efterlysningen er politiet til stede på Jomfru Ane Gade, hvor de leder efter den 22-årige.