16-årig dreng anholdt for knivdrab i Taastrup

Politiet har nu skredet til anholdelse af yderligere en dreng i sagen om knivdrabene på to teenagere mandag aften i Taastrup

Onsdag middag oplyser Københavns Vestegns Politi, at man har foretaget endnu en anholdelse for mandag aftens drab i Taastrup.

‘Der er tale om en 16-årig dreng. Ligesom den 17-årige dreng, der meldte sig i går (tirsdag red.), så er han sigtet for drab og drabsforsøg,’ lyder det fra politikredsen.

Begge drenge bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup klokken 12.45. Her vil anklagemyndigheden begærer lukkede døre.

Derfor har politiet på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gerningsstedet i Taastrup kort efter drabet

SE OGSÅ: MAND SIGTET FOR VOLD MOD KVINDELIG HJEMMEHJÆLPER

Det var mandag aften klokken 22.57, at Københavns Vestegns Politi i første omgang modtog anmeldelsen om et knivstikkeri ved Skjebjerg Allé i Høje-Taastrup.

Kort efter ankom politiet til stedet sammen med flere ambulancer, hvor man kunne konstatere, at tre personer var ramt af knivstik.

En var dræbt på stedet, mens to andre blev hastet på hospitalet. Her afgik den ene få timer efter ved døden. En 17-årig stadig er indlagt uden for livsfare.

De to døde var en 17-årig og en 18-årig dreng, der blev stukket i henholdsvis i mave/bryst-regionen og i halsen. Den sårede 17-årig blev stukket i benet.

Politiet søger vidner, der har set noget i området omkring anmeldelsestidspunktet.

“Vi hører meget gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt før, under eller efter hændelsen på Skjeberg Allé lidt før klokken 23.00 mandag,” udtaler vicepolitiinspektør Charlotte Skovby tirsdag morgen.

Kort efter knivstikkeriet i nat
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking