Politiet rykker ind med hjelme og skudsikre veste

Fredag formiddag er udrykningen ankommet massivt til Psykiatrisk Center Amager, hvor der er opstået en brand. Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller, at en person har forskanset sig på stedet.

„Der er en der har forskanset sig derinde.“

Sådan lyder det fredag formiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede på Psykiatrisk Center Amager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige folk befinder sig på stedet.

På stedet er både brandvæsen, politi og redningspersonale ankommet.

„Der er rigtig meget politi herude,“ lyder det fra den udsendte.

Presse-fotos.dk har i forbindelse med hændelsen været i kontakt med Rasmus Nielsen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

„Vi er sammen med brandvæsnet fremme ved ild på et værelse på Digevej,“ lyder det fra vagtchefen, der fortsætter:

„Brandvæsnet har slukket ilden og er ved at lufte ud for røgen.“

I forbindelse med branden er en person endt i en ambulance, hvor man tilser for røgforgiftning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politi rykker ind.

Presse-fotos.dk’s udsendte oplyser samtidig fra stedet, at politiet er rykket ind til den person, der skulle have forskanset sig.

Det er dog ikke noget vagtchefen midlertidigt kan bekræfte.

Der kan endnu heller ikke siges meget om årsagen til branden.

„Det er for tidligt at sige noget endnu. Brandvæsnet arbejder stadig på værelset, og vi kommer først til når der er kølet lidt af,“ afslutter vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen.

To mænd blev fundet hårdt sårede efter et knivstikkeri på Vestegnen. Flere teenagere er anholdt i sagen.