Torsdag morgen oplyser politiet, at man jagter en flugtbil med tyske nummerplader.
En grå Chevrolet Spark på tyske nummerplader jagtes i øjeblikket af politiet. Det oplyser politikredsen torsdag morgen på det sociale medie X.
‘Vi søger en Chevrolet Spark, grå med tyske nummerplader som har været indblandet i et færdselsuheld på Moltrup Landevej og Errestedvej kl. 0724 og er kørt fra stedet,’ skrives det.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser dog også, at man har mere end det at gå efter.
Bilen har nemlig tydelige skader efter uheldet.
‘Bilen har skader på fronten og højre forreste hjørne,’ skriver vagtchefen i opslaget.
Der opfordres til, at du ringer 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Tidligt torsdag morgen er en voldsom brand brudt ud på en havn.