Person knivdræbt i det offentlige rum: Politiet med nye oplysninger

Sent torsdag eftermiddag blev en mand i 30’erne knivdræbt i det offentlige rum. Nu melder politiet ud i sagen.

Torsdag eftermiddag lidt efter klokken 17, tikkede en alvorlig melding ind ved politiet om en hændelse på Langelandsgade i Aalborg.

Flere patruljer ankom hurtigt til stedet, hvor det kunne konstaterets, at en mand i 30’erne var hårdt tilskadekommen efter knivstik.

Manden blev hastet til hospitalet, hvor han døde af sine kvæstelser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både afspærring og et stort antal af politiets patruljer var på stedet.

På stedet gjorde politiet sig en anholdelse af en yngre mand, der senere blev til i alt tre yngre mænd.

Sent torsdag aften meldte politiet ud i en pressemeddelelse, at man havde gennemført de første afhøringer af mændene, der er blevet afhørt igen i løbet af natten.

”Og vores afhøringer har – sammenholdt med vores øvrige efterforskningsskridt – medført, at den ene af de tre anholdte er blevet sigtet for drab. Mens de to andre anholdte mænds involvering i forløbet skal afklares nærmere,” siger vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Søren Pejtersen.

Den drabssigtede ventes at blive fremstillet i et grundlovsforhør i løbet af fredagen.

Begået i det offentlige rum

Søren Pejtersen forklarer, at han grundet efterforskningen ikke kan dele så meget information. Der ligger dog fortsat meget arbejde i sagen.

”Men det, som jeg kort kan sige lige nu, er, at vi i den kommende tid har et omfattende efterforskningsarbejde foran os med at få afdækket de nærmere omstændigheder før, under og lige efter knivstikkeriet. Vi skal eksempelvis afhøre adskillige personer, foretage forskellige tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom der skal ske retsmedicinske undersøgelser,” lyder det.

Ifølge vicepolitiinspektøren er knivdrabet sket i det offentlige rum, hvorfor politiet opfordrer vidner til at ringe 114.

“Det gælder i øvrigt også, hvis man som beboer i området eller forbipasserende har oplevet noget, som har påvirket en følelsesmæssigt – og i så fald kan man kontakte Offerrådgivningen i Nordjylland,” pointerer vicepolitiinspektør Søren Pejtersen.

Offerrådgivningen i Nordjylland kan man ringe til på 2540 33660.

Politiet oplyser desuden, at man ikke anser at sagen har relation til bandekonflikten.

I en anden voldsom sag har en eksplosion startet en lejlighedsbrand, der gjorde at 40 mennesker blev evakueret. En mand sprang ud den brændende lejlighed, hvilket kvæstede ham.