Glem badevægten – din sundhed afhænger langt mere af dette ene parameter, viser nyt studie.
I mange år har vi hørt, at en lav vægt er lig med et sundere liv. Men et nyt stort studie rusker op i vores forståelse af sundhed. Det afslører, at vægten måske slet ikke er så vigtig, som vi tror.
Faktisk viser forskningen, at en slank person i dårlig fysisk form har større helbredsrisiko end en overvægtig, der træner regelmæssigt.
Det nye studie, offentliggjort i British Journal of Sports Medicine, sætter streg under, at fysisk form betyder langt mere end vægt. Dette når det kommer til sundhed og livslængde.
Studiet slår fast: God form kan opveje høj vægt
Ifølge studiet har personer med overvægt eller fedme, men som er i god fysisk form, ikke øget risiko for død eller alvorlige helbredsproblemer sammenlignet med normalvægtige.
Derimod er det største faresignal dårlig kondition.
“Overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for mange sygdomme, men risikoen kan reduceres markant, hvis man er i god fysisk form,” siger ph.d. Trine Moholdt, der forsker i træning ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) til Illustreret Videnskab. Mediet har vist hende studiet.
Derfor er BMI et dårligt mål for sundhed
Studiets konklusioner sætter også spørgsmålstegn ved den udbredte brug af BMI (Body Mass Index) som en sundhedsindikator.
Forskerne mener, at iltoptagelse er et langt mere præcist mål for sundhed end BMI. Det vil sige kroppens evne til at optage og udnytte ilt.
“Iltoptagelsen er måske den vigtigste indikator, vi har for sundhed,” siger Trine Moholdt til mediet.
Overraskende sandhed: Muskler kan forvirre BMI-tallet
Ifølge forskerne er BMI ofte misvisende, fordi det kun måler forholdet mellem vægt og højde. Det uden at skelne mellem fedt og muskelmasse.
En person med en stor muskelmasse kan nemlig have et BMI, der peger på overvægt eller fedme, på trods af at de hverken har meget kropsfedt eller øget risiko for sygdom.
Det betyder, at en trænet person med en sund livsstil kan have samme BMI som en fysisk inaktiv person med en høj fedtprocent. Dette selvom deres sundhedstilstand er vidt forskellig.
Sundhed er mere end bare vægt – her er det vigtigste
Studiet understreger, at det vigtigste ikke nødvendigvis er, hvor længe vi lever, men hvordan vi har det, mens vi lever.
“Mange studier undersøger længden på levetiden, men hvordan du har det i de år, du lever, er efter min mening langt vigtigere,” siger Trine Moholdt.
Forskerne anbefaler derfor, at vi fokuserer mindre på vægt – og mere på at bevæge os.
Så næste gang du træder op på badevægten og sukker over tallet, så husk på én ting. Din sundhed handler ikke om vægten, men meget mere om din form.
Hvis du kigger op mod himlen ved solnedgang, kan du opleve noget, der kun sker én gang i livet