Det var en hårdtslående onsdag for en del af Østjyllands betjente, som i flere omgange oplevede voldelige borgeres aggresioner på egen krop.
Det startede onsdag eftermiddag, da Østjyllands Politi blev sendt ud til en adresse i det nordøstlige Randers, hvor en 29-årig mand udviste truende og aggressiv adfærd.
Ved politiets ankomst til den pågældende lejlighed, blev den 29-årige mandlige beboer skønnet kraftigt påvirket, mens han foran betjentene slog hul i en mur med et knytnæveslag.
Manden lod ikke til at være påvirket af betjentenes tilstedeværelse og han fortsatte sin agressive og truende adfærd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Derfor blev endnu en patrulje tilkaldt, hvorefter manden blev anholdt og lagt i håndjern.
Dette fik dog heller ikke manden til at basse ned. Inden han blev sat ind i bilen sparkede han en betjent og spyttede kollegaen i ansigtet.
Han blev i alt sigtet for at have begået vold mod tre forskellige tjenestemænd, og da han også efterfølgende truede dem på livet i patruljebilen, blev han samtidig sigtet for trusler mod polititjenestemænd.
Senere på dagen blev en patrulje fra Østjyllands Politi sendt til Hasle Ringvej i Aarhus V, hvor en mand angiveligt gik rundt ude på vejbanen og generede trafikken.
Et vidne på stedet var meget behjælpelig og kunne pege politiet i retning af manden, som nu indfandt sig i en personbil.
Han var ikke synderligt tilfreds, da betjentente rettede henvendelse til manden.
Da de spurgte ind til hans tilstand og opførsel blev det kvitteret med et knytnæveslag lige under ribbenene på den ene betjent.
Han blev derfor anholdt med den fornødne magt og sigtet for vold mod tjenestemand og for at modsætte sig sin anholdelse, inden han blev taget med på stationen til nærmere afhøring.
Alt i alt en noget voldsom onsdag for Østjyllands Politi, som altså gentagende gange oplevede nogle meget agressive borgere.