Nu er det afgjort: Her er ‘Årets Ord’

Årets Ord er netop blevet kåret, og udnævnelsen er faldet på et ord, der har været på alles læber og har medvirket til øget opmærksomhed.

Hvert år udvælger en jury et ord, der har været særligt definerende for året, og kårer det til Årets Ord.

Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vært på Klog på Sprog Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen samt sangerinde og folketingsmedlem Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Det er Danmarks Radio i samarbejde med Dansk Sprognævn, der for 17. år i træk udpejer Årets Ord. Denne gang faldt afgørelsen under en direkte udsendelse fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense.

Sidste år blev ChatGPT kåret som årets vinder. Året forinden var det Kyiv, Ukraines hovedstad, der løb med sejren.

Flere ord som klovnebus, tronskifte, ladestress, neurodivergent og abdikation har været i omdrejning i år, men Fedtemøg blev kåret som det mest karakteristiske ord for 2024.

“Fedtemøg er et konkret ord for klimaforandringerne og et dejligt og godt dansk ord,” lyder det blandt andet fra juryen.

Det har Klog på SprogDR P1 og Dansk Sprognævn offentliggjort fredag. Både Danmarks Radio og Dansk Sprognævn har ligeledes skrevet på deres hjemmesider.

Fedtemøg har især været på manges læber i forbindelse med den øgede opmærksomhed på iltsvind i de danske fjorde. I år har det nået det værste niveau i 22 år – kun overgået af år 2002.

Det har blandt andet medført at tykke lag af fedtemøg og døde fisk og hummere i fjordene.

Inden officiel udmelding fra Time Magazine deler Donald Trump artikel om udpegning baseret på anonyme kilder.