Motorvej fuldsæntdig spærret efter uheld

Som følge af et færdselsuheld er en motorvej blevet afspærret i den nordgående retning, meddeler både Vejdirektoratet og politiet

“Vi får en anmeldelse 20.45 om at to biler er kørt ind i hinanden. Ganske kort tid efter får vi også en melding om brand i den ene bil, men det viser sig formentlig bare at være damp fra motoren i forbindelse med uheldet, så der er ikke brand i den.”

Sådan siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje søndag aften til Ekstra Bladet om et færdselsuheld i nordgående retning på Messemotorvejen mellem <2> Herning NV og <1> Snejbjerg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billederne fra stedet er fra afslutningen på oprydningsarbejdet

Uheldet har ifølge både Midt- og Vestjyllands Politi og Vejdirektoratet resulteret i, at alle spor i nordgående retning er blevet afspærret.

‘Motorvejen er afspærret umiddelbart syd for afkørsel 2, Gødstrup Sygehus. Find en anden vej uden om Herning,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget om eventuel personskade ved uheldet, ligesom de nærmere omstændigheder omkring årsagen heller ikke er kendt.

Ifølge Vejdirektoratet forventer man, at vejen bliver genåbnet sidst på aftenen.

Klokken 21.30 oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X, at der om ti minutter åbnes et spor på motovejen ved uheldsstedet.

‘Pas på – der er rimfrost på vejen, som er spejlglat flere steder,’ lyder det videre.

En fører af en personbil har netop mistet livet i en forfærdelig ulykke på en landevej. I ulykken er en lastbil kollideret med en personbil.