Tusindvis af danskere risikerer at vente alt for længe på at få svar på, om de har demens.
Nu erkender sundhedsminister Ida Auken, at ventetiderne er uacceptable – men samtidig afviser hun at tilføre flere penge til de pressede regioner.
Det kan få alvorlige konsekvenser, når danskere med mistanke om demens må vente måned efter måned på at blive udredt.
For nogle patienter kan ventetiden betyde, at værdifuld tid går tabt, mens sygdommen udvikler sig.
(Artiklen fortsætter under billedet)
B.T. har de seneste dage sat fokus på de lange ventetider på landets hukommelsesklinikker.
Her har blandt andre tidligere FCK-boss Don Ø fortalt om kampen for at få sin hustru Inge udredt, efter hun blev ramt af Alzheimers.
Også John Hannover har fortalt om et voldsomt forløb, hvor hans hustru ventede seks måneder på en demensudredning. Det viste sig senere, at hun i virkeligheden havde en aggressiv hjernetumor, som kostede hende livet.
Kritikken bakkes op af Alzheimerforeningen.
Ingen regioner kan følge med
Der findes en udredningsgaranti på én måned, men demens er en kompleks sygdom, og derfor er der fastsat et fagligt mål om, at udredningen højst bør tage 90 dage.
Det mål er regionerne langt fra at nå.
Ifølge Alzheimerforeningen bliver kun omkring hver fjerde demenspatient udredt inden for de ønskede 12 uger.
I Region Nordjylland er ventetiden på det første besøg på en hukommelsesklinik eksempelvis 24 uger.
Og i dele af Region Midtjylland kan der gå mere end et år fra henvisningen til det første besøg.
Det får nu sundhedsministeren til at erkende problemet.
“Flere og flere borgere rammes af demens, og ventetiderne på at blive udredt er alt for lange,” skriver Ida Auken til B.T.
Men selv om ventetiderne er lange, kommer regeringen ikke med en akut pengeindsprøjtning til regionerne.
I stedet forventer ministeren, at regionerne får nedbragt køerne med de midler, der allerede er afsat til området.
Regionerne: Det er for dårligt
Danske Regioners formand, Mads Duedahl, lægger heller ikke fingrene imellem.
Han erkender, at situationen er alvorlig, og at regionerne har brug for hjælp til at få vendt udviklingen.
Samtidig peger regeringen på den kommende sundhedsreform som en del af løsningen.
Fremover skal de praktiserende læger blandt andet udrede og behandle en større del af borgerne med demens.
Regeringen vil desuden præsentere en ny national demenshandleplan, der blandt andet skal styrke indsatsen på tværs af ældreplejen og sundhedsrådene.
Men for patienterne er problemet aktuelt.
Mens systemet forsøger at finde løsninger, sidder mennesker med mistanke om demens fortsat fast i lange køer.
Og ifølge Alzheimerforeningen er det langt fra alle, der får deres diagnose inden for den fagligt anbefalede tidsramme.
Det betyder, at en sygdom, der allerede påvirker både patienter og pårørende voldsomt, kan nå at udvikle sig betydeligt, før patienterne overhovedet får en afklaring.
