Kommune presset af flygtninge: I disse byer skal de sendes til

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Efter jysk borgmesterkritik foreslår Københavns Kommune at sende flere fordrevne flygtninge videre.

Antallet af flygtninge presser lige nu en kommune hårdt.

Så hårdt, at de nu beder om hjælp til fra andre af landets kommuner til at tage sig af de fordrevne mennesker.

Og nu har de så skrevet et brev til en række kommuner, i håb om at de kan hjælpe dem i den svære situation.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto.

Københavns Kommune er klar til at sende flere ukrainske fordrevne til Jylland, efter at fem jyske borgmestre gik imod regeringens lovforslag om at lukke for indvandringen fra 14 ukrainske regioner i Jyllands-Posten.

Det skriver beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester Andreas Keil (S) i et brev til borgmestrene.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

“Hvis I har mulighed for at tage imod et antal fordrevne ukrainere, vil det være en stor hjælp for København”, skriver han i brevet.

Han skriver videre, at det samtidig vil være et konkret bidrag til den omfordeling mellem kommunerne, som udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) tidligere har efterspurgt.

Andreas Keil udtaler i en skriftlig kommentar, at brevet udelukkende skal ses som et ønske om at se på, om kommunerne kan hjælpe hinanden.

“Jeg forstår det sådan, at de fem jyske kommuner gerne vil have mere bosætning, arbejdskraft og har flere muligheder for at indkvartere de nytilkomne, mens vi omvendt i København er udfordrede på at finde indkvartering til flere end de 3800 ukrainere, som vi allerede indkvarterer nu,” udtaler han.

Brevet er sendt til borgmestrene fra henholdsvis Hjørring, Lemvig, Vesthimmerland, Skive og Brønderslev Kommune.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce