Torsdag aften kulminerede årets udgave af SVEND Filmdage traditionen tro med den prestigefyldte SVEND Prisen.
Det tiltrak flere af landets absolut største film- og tv-navne til torvet i Svendborg, hvor den røde løber blev rullet ud til en aften fyldt med stjernestøv og filmmagi.
Presse-fotos.dk var til stede og giver dig her en bid af stemningen, da de kendte gæster ankom – og da vinderne sidst på aftenen lod sig fotografere på den røde løber endnu en gang.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Filmidoler og spirende stjerner
Blandt de kendte gæster i Svendborg var blandt andre Mads Mikkelsen, Trine Dyrholm, Bodil Jørgensen, Mick Øgendahl samt værterne Iben Hjejle og Signe Lindkvist.
Også unge talenter som søstrene Fillippa og Safina Coster-Waldau samt Josephine Højbjerg, Mathilde Arcel Fock og Årets Håb Freja Klint Sandberg var til stede under SVEND Prisen.
Fans af den ikoniske komedieserie ‘Klovn’, der lige nu kører på 11. – og måske sidste – sæson, kunne glæde sig over at se Mia Lyhne og Marcuz Jess Petersen – også kendt som Bo – ankomme sammen.
Mange af de kendte gæster var selvfølgelig nomineret til priserne, hvis vindere – på nær én – blev valgt af publikum, der forud for showet kunne stemme på deres favoritter.
Den eneste gæst, der på forhånd vidste, at han skulle et smut på scenen for at lade sig hylde, var Nikolaj Lie Kaas.
Han var nemlig på forhånd blevet udråbt af SVEND Prisens jury som modtageren af Årets Hæderspris – den eneste pris, publikum ikke kunne stemme til.
Senere i dag vil du kunne læse mere om årets vindere og se billeder fra showet her på Presse-fotos.dk.
Indtil da kan du se alle de glamorøse og finurlige billeder fra den røde løber herunder:





























































































