Metro evakueres flere steder i København

Politi og beredskab er lige nu massivt til stede ved Frederiksberg Allé Metro-station.

De er ved at sætte afspærring op på stedet.

Beredskab skal undersøge forholdene, og alle folk i metroen er blevet evakueret fra et ellers kørende tog.

Det samme gør sig gældende på Enghave Plads, hvor metroen også bliver evakueret i skrivende stund.

Der er altså massivt opbud af både politi og beredskab begge steder i København.

‘Vi er fremme på Metro stationen på #frederiksbergalle og #Enghaveplads grundet brandalarm i Metrotog. Toget er stoppet mellem to stationer og der er evakuering i gang. Vi er ved at undersøge forholdet og kan ikke bekræfte om der er brand,’ skriver Hovedstadens Beredskab på X.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Beredskab på vej ned til stationen.

Frederiksberg Allé er derfor lyst op af blå blink i stor stil. Det samme er Enghave Plads.

For nuværende er der ikke meldinger om alvorligheden af situationen, men opbuddet af udrykningsfolk er stort.

Frederiksberg Allé og Enghave er ét stop efter hinanden på cityringens metrolinje.

Presse-fotos.dk følger dog historien tæt, og vi opdaterer, såfremt nye oplysninger fremkommer.

OPDATERING:

‘Vi er fremme ved toget og kan konstatere at det ikke brænder og at alle er evakueret til Enghave Plads. Ingen er kommet til skade og vi trækker os tilbage igen og overdrager snarest muligt til Metroservice for at genoptage trafikken,’ skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Den britiske pornostjerne Lily Phillips har endnu en gang skabt overskrifter, denne gang efter hendes opsigtsvækkende stunt, hvor hun forsøgte at have sex med 100 mænd på en enkelt dag. Det foregik dog i en lånelejlighed, og ejeren vidste ingenting.

Enghave Station.