Mand stod for enden af hendes seng: Lille pige vågnede med sæd på fødderne

Enhver forældres værste mareridt er blevet til virkelighed for en familie fra Roskilde. Den 5. maj 2024 vågnede familien, da deres lille pige lå og skreg inde på børneværelset. I dag fredag har faren været i retten for at afgive sin forklaring.

Klokken var 05.45 den 5. maj 2024, da en lille pige fik sig en brat og uhyggelig opvågning.

Nede for fodenden af hendes seng stod en fremmed mand, som var trængt ind på hendes værelse.

Da hun vågnede flygtede manden, som var 22 år på gerningstidspunktet, ud af familiens hus.

Pigen kaldte på sin far, der lå og sov med sin samlever i et andet værelse. Han løb straks ind til sin datter, da han kunne høre, at der var noget galt.

Den far har fredag afgivet forklaring i Retten i Roskilde, skriver B.T. som har været til stede ved dagens retsmøde.

“Hun siger, at hun vågner ved, at hendes fødder bliver våde. Og så står der en dreng i bar overkrop,” lød det fra vidneskranken.

Pigen har fortalt, at hun vågnede og så en mand, som stod og savlede for fodenden af hendes seng.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Faren fik desværre hurtigt en bekymrende tanke om, at der muligvis ikke var tale om savl fra manden.

De forklarer videre, at faren flere gange måtte trække luft ind for at komme igennem sin forklaring, da tårerne trængte sig på.

Midt- og Vestsjællands teknikere fandt tre sædpletter på sengelinnedet. Og de har siden slået fast gennem en dna-test, at der var tale om sæd, der med den største sandsynlighed stammer fra den 23-årige mand, der er tiltalt i sagen.

Den tiltalte mand har allerede tilstået forholdet i familiens hus.

Han har forklaret i retten, at han natten til den 5. maj cyklede rundt i flere villakvarterer i Roskilde i fuldskab og ledte efter et børneværelse, som han kunne komme ind i.

Han trængte ulovligt ind i familiens hus, hvor han angiveligt skulle have været tidligere. Ifølge ham selv ville han kilde pigens fødder for at opnå seksuel tilfredsstillelse.

Samlet op af mor

Faren forsøgte at finde ham efter han var stukket af, men desværre uden held. Få timer senere blev personen anholdt ved roskilde Station, hvor han blev samlet op af sin mor.

Den 23-årige mand er i alt tiltalt for tre forhold, der drejer sig voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse, ulovlig indtrængning på privat ejendom og besiddelse af materiale af mindreårige.

Tre uger før denne hændelse skulle han også have været på spil.

Her sneg han sig igen ind i et hus og videre ind på børneværelset. Her lå et søskendepar og sov – begge mindreårige.

I den situation mener politiet, at manden skal have voldtaget den mindste pige ved andet seksuelt forhold end samleje.

Han nægter voldtægtsdelen, men han erkender at have kildet den ene søster under fødderne og ligeledes at have onaneret på værelset.

Det er ikke første gang, at den 23-årige sidder i en retssal. I 2023 blev han dømt i en lignende straffesag. Der var tale om 37 forhold, hvor han gik efter mindreårige børn, der sov på deres værelser i Roskilde.

7. maj bliver der afsagt skyldkendelse i sagen. Hvis han blive kendt skyldig bliver en mentalundersøgelse fremlagt, inden den endelige dom bliver afsagt.