Brandvæsenet oplyser lørdag aften, at en mand er skredet ned i et fald på omkring 20 meter. Han er nu bragt ind i en ambulance
Blå lys fra mindst fem udrykningskøretøjers lamper har lørdag ved 20-tiden lyst aftenmørket op omkring et ellers roligt villakvarter.
Udrykningen skyldes, at en mand har været involveret i et stort fald.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Alarmopkaldet om mandens fald er indløbet fra villakvarteret omkring Banebang i Vejle.
Her var en mand ifølge indsatsleder hos Vejle Brandvæsen Jonas Petersen faldet 20 meter ned ad en skrænt på en privat grund, da han var kommet ud i baghaven.
Hele episoden foregik dog forholdvis roligt, siger han til Vejle Amts Folkeblad.
Den nedfaldne mand blev lagt op på en båre og med en sliske, blev han firet op og kom ind i ambulancen.
Indsatslederen vurderer ikke, at manden har fået alvorlige skader.
Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men politikredsen har ikke besvaret redaktionens henvendelseer.


