Lægebil og ambulance er i følgeskab med politi og brandvæsen rykket ud til et alarmopkald på den københavnske vestegn
Københavns Vestegns Politi har torsdag eftermiddag klokken 13.58 sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om brand.
Derfor er flere udrykningskøretøjer herunder blandt andet en akutlægebil og en ambulance til stede på Solkær i Brøndby.
Herfra lyder det ifølge den indledende anmeldelse, at en ældre dame er fanget i soveværelset i en røgfyldt lejlighed.
‘Hun vil ikke gå ud fra værelset,’ lyder det ifølge anmeldelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at både politi, brand og ambulancetjeneste er på adressen.
“Men det var umiddelbart ganske udramatisk. Det er noget madlavning, der er gået galt – og der er hurtigt kommet kontrol over situationen,” siger vores udsendte.
Ingen personer er umiddelbart kommet til skade ved hændelsen.