En voldsom brand brød natten til tirsdag ud i et kolonihavehus.
Brand i et kolonihavehus.
Nogenlunde sådan lød indledende melding fra stedet, der sendte både beredskab og politi i aktion.
Da Presse-fotos.dks udsendte var på vej til stedet, kunne branden allerede ses fra 2,5 kilometers afstand.
Det samme kunne udrykningspersonalet konstatere, da de ankom. Der var tale om en alvorlig brand.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Udrykningsfolkene var hurtigt fremme og påbegyndte brandslukning. Ifølge Presse-fotos.dks udsendte så huset dog ud til at være brændt helt ned trods den ihærdige indsats.
Helt konkret brød branden ud på Skovhøjen i Næstved.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring branden, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.