Kogeanbefaling aflyst efter tarmbakterier: Nu kan man igen drikke vandet

For bare et par dage siden blev 60.000 mennesker anbefalet at koge deres vand inden indtagelse. Søndag er kogeanbefalingen aflyst.

‘I en vandprøve af drikkevandet i Alderslyst er der påvist enterokokker-bakterier, som kan indikere en fækal forurening.’

Sådan skrev Presse-fotos.dk fredag aften, da supermarkederne i det berørte område løb helt tør for drikkevand.

Tidligere på dagen havde Silkeborg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed nemlig anbefalet, at man kogte drikkevandet inden indtagelse.

Søndag er kogeanbefalingen aflyst.

‘Der er ikke længere påvist forurening med enterokokker i drikkevandet i Silkeborg Forsynings forsyningsområde. Det viser nye del-prøveresultater af vandet, som analysevirksomheden Eurofins har leveret søndag den 9. februar om eftermiddagen.’

Sådan skriver Silkeborg Forsyning selv på deres hjemmeside.

Samtidig er der blevet sendt en sms ud til borgere i området, der informerer om den aflyste kogeanbefaling.

(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Der er ikke længere påvist forurening med enterokokker. Vandet er derfor rent og kan drikkes,’ slår forsyningen fast afslutningsvist.

Søndag aften er flere udrykningskøretøjer ankommet til en adresse efter en hændelse. Blandt andet har to ambulancer fundet vej til stedet.