Kampkøretøjer og jagerfly indsat i angreb på Danmark

Danmark blev ifølge regeringen og andre myndigheder udsat for droneangreb og hybrideangreb. Nu sker en ny udvikling i sagen, hvor det lyder at kampkøretøjer og store dele af det danske militær har været indsat

Tilbage i september 2025 blev der slået dronealarm i Danmark, da myndighederne registrerede flere uidentificerede droner over kritisk infrastruktur og militære områder.

Dengang blev handlinger omtalt som ‘droneangreb’ og ‘hybridangreb’ på Danmark. Det blev foretaget af en ‘kapabel aktør,’ lød det dengang på utallige pressemøder afholdt af regeringen og beredskabsmyndigheder.

Situationen førte til, at luftrummet over flere danske lufthavne af flere omgange måtte lukkes. Hundredevis af flyafgange blev ramt af konsekvenserne, og et hav af passagerer måtte finde sig i at blive omdirigeret og lande i andre lufthavne.

Ud over konsekvenserne for flytrafikken førte dronehændelserne også til øget beredskab hos politiet og i Forsvaret.

Mandag er der nye oplysninger om de såkaldte droneangreb på Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der blev i efteråret sidste år gjort forsøg på at nedtage droner i dansk luftrum.

Det viser oplysninger fra Forsvarsministeriet, som DR har fået aktindsigt i.

Her lyder det, at Forsvaret indsatte fregatter fra Søværnet, infanterikampkøretøjer fra Hæren, kampfly fra Flyvevåbnet og forskelligt personel for at hjælpe med at beskytte militære installationer.

– Kapaciteterne blev hovedsageligt anvendt til at observere og melde om luftobservationer. Der blev i enkelte tilfælde gjort forsøg på at nedtage droner, fremgår det i dokumenterne om hændelser i luftrummet i september ifølge DR.

I efteråret blev der adskillige steder registreret hændelser i dansk luftrum, som fik regeringen til at slå alarm.

– Droner er set flere steder ved kritisk infrastruktur, militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, at der kan komme flere af, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dengang i en videotale.

Senere blev der sået tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var droner fra fremmede magter, der blev registreret over dansk luftrum og militære anlæg.

I dokumenterne, som DR har fået aktindsigt i, fremgår det også, at en række af de observationer, som Forsvaret gjorde fra jorden, viste sig ikke at være droner.

Efter hændelserne i dansk luftrum sidste år har der været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse til og ikke nedtage droner.

Forklaringen lød på manglende træfsikkerhed, og at Danmark er et tætbebygget land, så risikoen for, at noget rammer civile eller andet, er til stede.

Hændelserne i luftrummet blev også en del af valgkampen op til folketingsvalget i marts.

Her krævede otte partier, at SVM-regeringen fortalte “sandheden om den trussel, der blev brugt til at sætte nationen i højeste beredskab” inden valget.

Det skete dog ikke.

Oppositionen har spekuleret i, at de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, bevidst har forsøgt at få situationen til at fremstå mere alvorlig, end den faktisk var.

En redegørelse om situationen er på trapperne, men den er blevet udskudt til efter folketingsvalget.

/ritzau/