Kæmpe udrykning i Rødovre: ‘Jeg kan bekræfte’

Mindst ti udrykningskøretøjer er hastet ud til et villakvarter på den københavnske vestegn efter at have modtaget et alarmopkald fra stedet

Mindst seks brandbiler, to politibiler, en ambulance og en akutlægebil er fredag klokken 18.09 kaldt ud efter alarmcentralen har modtaget et opkald fra et villakvarter.

Presse-fotos.dks udsendte er også til stede ved adressen.

“Der er et stort redningsopbud herude,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses mange af brandbilerne

Det er på Jyllingevej i Rødovre, at Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten er til stede.

Det bekræfter vagtchef ved politiet Henrik Andreasen også over for Presse-fotos.dk

“Vi har været ude til brand i et hus. Hvor meget der er brændt, og hvor meget ilden har haft fat i, det kan jeg ikke sige endnu,” siger vagtchefen og tilføjer:

“Men der er ikke sket personskade.”

Presse-fotos.dks udsendte til stedet oplyser, at meget indikerer, at der er tale om en mindre brand, da der blandt andet ikke er tydelige brandskader set udefra.

Vagtchef Henrik Andreasen siger, at brandårsagen på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

Senere oplyser Hovedstadens Beredskab følgende om udrykningen på det sociale medie X (Se flere billeder nederst):

Den 43-årige Andreas er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er hans mørke fortid og begåede forbrydelser