Nye krav til landbrugets kvælstofudledning møder massiv kritik. Ifølge Fødevarealliancen bygger reguleringen på et historisk referencepunkt, der ligger omkring 6.000 år tilbage – og nu kræves der svar fra politikerne, før loven vedtages.
Der er lagt op til en voldsom politisk debat om fremtiden for dansk landbrug.
Folketinget har førstebehandlet en ny gødskningslov, der skal danne grundlag for markant skærpede krav til landbrugets udledning af kvælstof.
Men nu bliver der sat alvorlige spørgsmålstegn ved selve grundlaget for reguleringen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
For mens målet er at bringe miljøtilstanden i de danske kystvande tilbage til niveauet omkring år 1900, bygger kravene til landbrugets kvælstofudledning ifølge Fødevarealliancen på beregninger med et referencepunkt omkring 6.000 år tidligere.
Det får nu organisationen, der repræsenterer mere end 5.000 virksomheder og organisationer i den danske fødevareklynge, til at kræve svar.
“Det er svært at forstå”
En af landets førende eksperter i EU-ret, Hans Sønderby Christensen, har rejst alvorlige spørgsmål om grundlaget for reguleringen.
Ifølge ham kan det være i strid med EU-retten, hvis staten anvender ét historisk udgangspunkt for miljømålet og et andet, når kravene til landbruget fastsættes.
EU-retten kræver ifølge vurderingen en klar sammenhæng mellem mål og krav.
Hos Fødevarealliancen er reaktionen kraftig.
Talsperson Leif Wilson Laustsen mener, at Folketinget som minimum bør stoppe op og undersøge sagen grundigt, inden politikerne vedtager den nye lov.
“Det er svært at forstå, at vi i 2026 vil regulere dansk landbrug efter beregninger af, hvor meget kvælstof der løb ud i havet for 6.000 år siden.”
Han peger samtidig på, at Danmark på det tidspunkt var dækket af skov, og at landbruget slet ikke eksisterede i den form, vi kender i dag.
Frygter konsekvenser for virksomheder og arbejdspladser
Ifølge Fødevarealliancen er diskussionen langt mere end et spørgsmål om tekniske beregninger og historiske referenceår.
Organisationen frygter, at de nye krav kan få store konsekvenser for virksomheder i hele fødevareklyngen.
Det gælder ikke kun landmænd.
Også arbejdspladser på blandt andet slagterier, mejerier, hos transportvirksomheder og håndværkere kan ifølge alliancen blive påvirket.
“Folketinget er lige nu ved at træffe beslutninger, der rammer mennesker af kød og blod, som risikerer at miste virksomheder og livsværk, der måske er bygget op gennem generationer,” siger Leif Wilson Laustsen.
Han mener derfor, at politikerne bør kræve svar på de grundlæggende spørgsmål, før loven vedtages.
“Kan få voldsomme konsekvenser i landdistrikterne”
Fødevarealliancen advarer samtidig om, at konsekvenserne kan brede sig langt ud over de enkelte landbrug.
Hvis lovgivningen vedtages i sin nuværende form, kan det ifølge organisationen ramme landdistrikterne hårdt.
Det kan blandt andet få betydning for virksomheder og arbejdspladser, der er afhængige af den danske fødevareproduktion.
“Det handler ikke kun om landmænd. Det handler om arbejdspladser på slagterier og mejerier, i transportvirksomheder, hos håndværkere og i resten af fødevareklyngen,” siger Leif Wilson Laustsen.
Han opfordrer derfor Folketingets partier til at få undersøgt referencegrundlaget og de EU-retlige spørgsmål, før politikerne trykker på den grønne knap.
En gammel diskussion blusser op igen
Spørgsmålet om de forskellige historiske referencepunkter er ikke nyt.
Ifølge Fødevarealliancen pegede SEGES allerede i 2020 på problemstillingen.
Men nu er diskussionen blevet højaktuel, fordi Folketinget er i gang med at behandle den lovgivning, der skal danne grundlag for den fremtidige regulering af landbrugets kvælstofudledning.
Fødevarealliancen repræsenterer mere end 5.000 virksomheder og organisationer på tværs af den danske fødevareklynge.
Organisationens budskab er klart:
Politikerne bør stoppe op og kræve svar, inden de vedtager krav, som ifølge alliancen kan få omfattende konsekvenser for dansk landbrug, arbejdspladser og livet i landdistrikterne.
