Efter voldsom politisk uenighed om pensionsalderen er der nu kommet en ny melding fra regeringen og de blå partier. Et centralt forlig er genbekræftet – men spørgsmålet om danskernes pensionsalder er langt fra lagt dødt.
Der har været hård politisk kamp om danskernes pensionsalder.
Under forhandlingerne om en ny regering var det tidligere velfærdsforlig tæt på at blive et alvorligt stridspunkt mellem partierne.
Nu er der imidlertid kommet en ny udvikling.
(Artiklen fortsætter under billedet)
De fire regeringspartier samt Venstre og De Konservative har genbekræftet den centrale del af velfærdsforliget fra 2006, der handler om den såkaldte levetidsindeksering af folkepensionsalderen.
Det betyder grundlæggende, at danskernes stigende levetid fortsat er koblet til, hvor længe man forventes at være på arbejdsmarkedet.
Forliget skabte regeringskrise
Sagen spillede en overraskende stor rolle under regeringsforhandlingerne.
Venstre og De Konservative beskyldte Socialdemokratiet for at spænde ben for dannelsen af en ny regering, fordi Socialdemokratiet ikke ville genbekræfte velfærdsforliget med det samme.
Samtidig var der uenighed om Moderaternes status.
Moderaterne betragtede sig selv som en del af forliget, mens der ifølge Venstre og De Konservative var tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiet anerkendte partiet som fuldgyldigt medlem.
Det førte til betydelig politisk polemik.
Nu er striden dog blevet lagt til side.
Finansminister Peter Hummelgaard (S) forklarer, at det tidligere forlig efter det seneste folketingsvalg var bortfaldet, og at det derfor var nødvendigt at få det etableret igen.
“Derfor har det nu været nødvendigt at få reetableret det forlig, og det har vi så gjort nu med SF og Moderaterne som fuldt deltagende partier,” siger han til Ritzau.
Danskerne skal foreløbig kunne se frem til 70 år
Spørgsmålet om pensionsalderen er allerede blevet et af de mest omdiskuterede velfærdspolitiske emner.
Sidste år vedtog et flertal i Folketinget, at folkepensionsalderen skal stige til 70 år i 2040.
Det sker som følge af den model, hvor pensionsalderen løbende reguleres efter danskernes levetid.
Modellen har traditionelt betydet, at Folketinget hvert femte år har hævet pensionsalderen med ét år.
Men her kommer den store politiske konflikt.
For Socialdemokratiet har tidligere meldt ud, at partiet ønsker at gøre op med den automatiske stigning.
Statsminister Mette Frederiksen sagde allerede i 2024, at hun ønskede at ændre systemet.
Der er dog endnu ikke sat et konkret punktum for, hvad der skal komme i stedet.
Nu varsles et helt nyt pensionsforlig
I regeringens grundlag står det, at regeringen vil tage initiativ til et “velfærdsforlig 2.0”.
Det nye forlig skal udvikles gennem tre faser.
Først skal en kommission undersøge området.
Derefter skal der være trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter, blandt andet om pension og mulighederne for tilbagetrækning.
Til sidst skal politikerne på Christiansborg forhandle om en opdatering af det eksisterende velfærdsforlig.
Dermed er dagens genbekræftelse altså ikke nødvendigvis sidste ord om danskernes pensionsalder.
Tværtimod.
Den store kamp om, hvor længe danskerne skal arbejde, er stadig i vente.
“Det bliver i den her valgperiode”
Peter Hummelgaard slår samtidig fast, at et nyt velfærdsforlig skal lande inden for den nuværende valgperiode.
Men danskerne skal ikke forvente en hurtig løsning.
Forud venter både kommissionsarbejde, analyser, trepartsforhandlinger og politiske forhandlinger.
Det betyder, at pensionsalderen igen kan blive et af de helt store politiske slagsmål på Christiansborg.
