Indbrudstyv bryder ind på plejehjem

En sørgelig sag har ramt forsiderne, hvor en 44-årig mand syntes at han skulle ind og stjæle fra nogle af samfundets svageste.

Et plejehjem er som regel helligt for selv de værste forbrydere.

Men en 44-årig indbrudstyv har åbenbart haft det på en lidt anden måde, da han natten til søndag brød ind på et plejehjem i Risskov lige uden for Aarhus.

Den 44-årige mand uden moral havde tvunget sig adgang til plejehjemmet, men heldigvis var der en årvågen ansat, der overraskede tyven.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Han opdagede ham heldigvis inden hans lange fingre fik stjålet noget fra beboerne på plejehjemmet.

“Han bliver overrasket og løber fra stedet, men kort tid efter fanger en hundepatrulje en person, der passer til signalementet af indbrudstyven, forklarer Michael Lydersen”, der er vagtchef ved Østjyllands Politi til Aarhus Stiftstidende.

Den 44-årige langfingrede indbrudstyv blev anholdt klokken 00.22 natten til søndag.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag.

Her blev han varetægtsfængslet, hvor han kan bruge de næste fire uger bag tremmer og måske tænke lidt over sit moralske kompas.

Trump med vild udmelding: Vil blive bombet som de aldrig har set før