Både politi og brandvæsen er netop rykket ud til et alarmopkald fra Hvidovre, hvor en ejendom er brudt i brand
Onsdag formiddag ved 10-tiden er brandvæsenet sammen med Københavns Vestegns Politi til stede på Plovhedevej i Hvidovre.
Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet er der tale om bygningsbrand på en ejendom på den nævte vej.
‘Ikke fare for spredning af ilden, der er under kontrol. Vejen er pt. afspærret. Årsagen til branden er formentlig pålægning af tagpap,’ oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.
(Artiklen forsætter under billedet)

Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at der er udbrudt brand i et hus.
Billeder viser samtidig, at røgdykkere er indsat i forsøget på at slukke branden. Røgdykkerne arbejder på at komme op på husets tag, mens der er tydelig røgudvikling i bygningen.
Ingen personer er kommet til skade eller er i fare i forbindelse med branden.
Senere har Hovedstadens Beredskab følgende besked:
‘Vi har nu godt styr på branden, som er delvis slukket. Det er lykkedes at begrænse branden til bygningen hvor den opstod. Vi er i gang med efterslukning, og har følgeskade på vej frem. Vi forventer at være på adressen et par timer frem. Ikke yderligere herfra,’ lyder det fra operationschefen.


