Et sportseventyr har taget en dramatisk drejning, da en tidligere sportsstjerne fra Danmark er forsvundet. Han har nu været væk i to døgn og Udenrigsministeriet er nu også involveret.
Onsdag eftermiddag ringede telefonen hos Udenrigsministeriet i Danmark. Her fortalte en dansker, at han var på vej til Spanien, men var faret vild i Paris i forbindelse med en mellemlanding i byen.
Det fortæller søsteren til den tidligere bokser, Johnny de Lima, som stadig er forsvundet, til BT.
“Vi er meget bekymrede. Han har nu været væk i to dage og har nok ikke engang haft tag over hovedet”, fortæller søsteren til mediet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-983.png)
Søsteren forklarer yderligere, at den tidligere bokser for nyligt er blevet dement og derfor er det endnu mere bekymrende, at han fortsat ikke er fundet.
Udenrigsministerieret bekræfter overfor mediet, at der er tale om en dansker, som er forsvundet i Frankrig, men kan ikke bekræfte, at der er tale om den tidligere bokser.
Ved første opkald til Udenrigsministeriet fik Johnny de Lima besked på at ringe tilbage på samme nummer, så ministeriet kunne finde frem til ham. Men det opkald kom aldrig og det har ikke været muligt at finde frem til ham igen.
60-årige Johnny de Lima var en af de helt store håb for dansk boksning i 80’erne og start 90’erne. Han repræsenterede også Danmark ved OL i 1988, da han stillede op i mændenes let-mellemvægtsstævne. I dag har han sin egen bokseklub i København.