GLS-vogn smadrer ind i ambulance

En ambulance i udrykning har været involveret i et færdselsuheld med en varevogn fra GLS. En anden ambulance er blevet kaldt ud til uheldet

Tirsdag eftermiddag er politiet sammen med ambulancetjenesten og vejhjælp blevet kaldt ud til et sammenstød i et lyskryds.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Uheldet er sket mellem en ambulance og en GLS-varevogn. Varevognen har tydelige skader i fronten, mens ambulancen har skader i passagersiden,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her står den ødelagte ambulance

Sammenstødet mellem ambulancen og varevognen er sket på Bygholm Parkvej i Horsens, hvor dele af det pågældende kryds nu er afpsærret.

En anden ambulance er tilkaldt til uheldsstedet for at tilse de involverede parter, men der er umiddelbart ingen, der er kommet alvorligt til skade.

Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men politikredsen er endnu ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser.

Politiet er på jagt efter en Brøndby-fan, som mistænkes for at stå bag alvorlige forbrydelser før og efter en fodboldkamp mod F.C. København. Du kan se billeder af den efterlyste her.