En mand er blevet fundet død ved en sø. Nu uddyber politiet med nogle tragiske nyheder.
Politiet og beredskabet har været til stede tirsdag morgen, hvor de eftersøgte.
Det ledte frem til fundet af en mand, der desværre er afgået ved døden.
Pressevagten ved Nordsjællands Politi oplyser, at der er tale om et tragisk tilfælde:
‘En ældre person har begået selvmord,’ forklarer han.
Politiet vælger ofte ikke at oplyse yderligere i sådanne sager. Pressenævnet har dog ændret retningslinjerne i forbindelse med netop selvmord, hvorfor vi bringer historien.
Manden blev fundet ved Farum Sø, hvor indsatsen har stået på gennem længere tid.
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord